Arkiv

Print

GINMANBLACHMANDAHL feat LUNDIN

VinterJazz

Lør 11 Feb KL 20:00 EntrÉ 230 kr
Billetter sælges gennem ticketmaster.dk


Ginman/Blachman/Dahl.
En trio, hvis samarbejde går tilbage til de tidlige 90'ere har da om nogle - været med til at definere dansk jazz de sidste par årtier. Trioen formår nemlig i sjælden grad at kombinere det smukke og det flabede, det lyriske og det swingende, det generøse og det stramt disponerede. Også internationalt har de vakt genklang med bl.a. udgivelse på legendariske Verve Records og turnéer i lange baner.

Hver for sig er de tre musikere fyrtårne i dansk jazz med deres helt egne mangesidige profiler, men sammen finder de ind til en helt særlig energi og klang - en triosynergi, som de også har kunnet føre over i hæderkronede samarbejder med bl.a. Palle Mikkelborg og Nils Petter Molvær.
Denne vinteraften i Krudttønden på Østerbro har de fundet sammen med den enestående saxofonkapacitet - Fredrik Lundin!

Han er en af sin generations mest fremtrædende profiler på den skandinaviske jazzscene og har udgivet talrige roste albums som orkesterleder. Han medvirker desuden på mere end 40 udgivelser med forskellige skandinaviske ensembler, bl.a. norske Jon Balkes Magnetic North Orchestra og Marilyn Mazur Group, som han også er fast medlem af. Han har desuden høstet store roser for indie/jazz-projektet Offpiste Gurus med Trinelise Væring.

Line-up
Carsten Dahl: Piano
Thomas Blachman: Trommer
Lennart Ginman: Bas
Fredrik Lundin: Saxofon