Arkiv

Print

CAMILLE GREY’S RELEASE PARTY

Tor 12 Sep KL 20:00 Fri entrÉ
Krudttønden lægger scene til uropførelsen af Camille Grey's debutalbum "Gold'n'Blue".

Her mødes pedal steel og country toner med klaverets bløde klang, og lytteren sendes ud i et farverigt univers af små og store historier om alt fra en neurotisk "orkideman" til den naive groupies forsøg på at få et lift til Nashville. En kikset date iført alt for varme polyester-bukser, kærlighedsballaden til kunstneren i guld og blåt. Helt derud hvor rummet står brændende tilbage og får os til at mærke at vi lever når Camille Grey's inderlige stemme omslutter fortællingerne.

Den kvindelige sangerinde og sangskriver har denne aften inviteret to talentfulde gæster med på scenen: Rune Højmark på pedal steel og Karina Koch på klaver.