Arkiv

Print

Selvmordets Pæne Piger

en teatercollage i tekst, sang og dans

Man 18 Aug - Lør 23 Aug
MAN - TIR KL 19.30
TOR - FRE KL 19.30
LØR KL 13.00 og KL 16.00
EntrÉ 20 kr Vesterbro Ungdomsgård
Billetter sælges i døren.
Billetbestilling på 35 42 83 62



Vesterbro Ungdomsgård præsenterer:

Selvmordets Pæne Piger
- en teatercollage i tekst, sang og dans


Antallet af unge piger der forsøger selvmord er tredoblet på ti år

I de højere skoleklasser forsøger mindst én elev i hver klasse at
begå selvmord

I "Selvmordets Pæne Piger" møder vi Kirsten, der stærkt depressiv skriver alle tanker og følelser ned i sin dagbog. Hun er stille, pæn og velopdragen udenpå - men indeni er hun angst, stærkt neurotisk og konstant på randen af selvmord. "Jeg vil løbe fra det hele. Hvor løber man hen, uden at tage sig selv med? Fuck." (Fra Kirstens dagbog)

Der sker 15.000 selvmordsforsøg årligt, og tallet er stigende

Der er lige så mange der mister livet ved selvmord som ved trafikulykker

Sanne er helt almindelig - glad og velfungerende. Dejlig kæreste, god familie og dygtig i skolen. Men Sanne slås med lavt selvværd og dårlig selvtillid. Kravene bliver for store og ambitionerne for høje. Så Sanne efterlader et afskedsbrev. "Hun havde skrevet brevet igen og igen, med små rettelser - alt skulle være perfekt." (Sannes mor)

Èn ud af tre personer, der har forsøgt selvmord, forsøger igen

Hver gang én tager sit eget liv, bliver fem andres liv dybt berørt

Og mens Kirsten skriver i sin dagbog, og politiet leder efter Sanne, sidder de frivillige unge på Telefonlinjen og gør en forskel for dem der føler, at tilværelsen er uoverskuelig, at ingen forstår dem - og at selvmordet er en brugbar udvej.

Og indimellem alt det alvorlige, er det eddermamer' - tid til teater-reklamer! Blodbladet er på pletten efter billig sladder, letkøbte tårer og sensationsnyheder. Og vi synger så det gynger - ti rørende, alvorlige, fjollede og dybsindige sange, akkompagneret af professionelle musikere.

Lørdag 23. august kl 17.00 vil der være filmoptagelse af forestillingen.


Forestillingen er støttet af:
Psykiatrifonden
Velfærdsministeriet
Rudersdal A/S
København Kommunes Kunst- og Kulturpulje