Blåbærrene

Jazz

Lør 28 Feb KL 20:30 EntrÉ 80 MEDL 50 kr ØSTERBRO JAZZKLUB
Billetter sælges i døren.

Blåbærrene - eller Blueberries - har taget navn efter melodien Blueberry Hill, og det er da også deres kendingsmelodi. Orkestret blev dannet i Holstebro i 1972. Orkesterets mål var at spille traditionel jazz så tæt på den folkelige musik, der blev spillet i New Orleans i gamle dage, og som fik såvel gamle som unge til at svinge med. Det lykkedes og der blev skabt en såkaldt "blåbærsound". En lyd der ikke kan forklares men skal opleves.

Orkesterets består af individualister i en moden alder og med et meget respektfuldt indbyrdes forhold, hvilket kommer til udtryk i deres fine samspil.

Blåbærrene har gennem årene stået på utallige scener både indenlands og udenlands. De har spillet ved festivaler, frokostjazzer bryllupper, familiefester, kongresser, jubilæer, gymnasie- og universitetsfester. Orkesteret har været på Frankrigstourne, spillet i England og Ukraine. Det er et formidabelt orkester at danse til. Bare man lytter til deres CD´er, mærker man lysten til at bevæge sig i takt til musikken.

Besætning:
Jesper Egerup - basun
Flemming Nordenhof - sang og trompet
Jens Ole Steen - klarinet
Bent Johansen - bas
Paul Nielsen - banjo
Ove Munch Thomsen - trommer.

Bandets hjemmeside: www.blueberries.dk