MOBBEDRENG

Maj Festival

Ons 26 Maj - Tor 27 Maj kl 17:00 EntrÉ 50 KR / BØRN 40 kr
Billetter sælges i døren.


Musik, Teater, Cabaret og Underholdning i Maj til Dig!


Fire festlige festivaldage i maj på Krudttønden fra d. 26/5-29/5.

Hvad sker der, når ambitiøse sangere, skuespillere og musikere går sammen og danner rammen om fire dage fyldt med unikke toner, tekster, tanker om liv og død og en god gang samfundssatire? Det kan være svært at forudsige, så derfor er der nu en unik mulighed for at opleve en paillet af scenekunstnere, som hver især inviterer publikum indenfor i deres univers. Udtrykket spænder vidt i løbet af de fire dage, men det gennemgående træk i festivalen er det musikalske. Musikken kan underholde, drage, få en til at reflektere - og det på hver sin måde, hvilket et besøg gennem festivalens fire dage vil bevidne. Teater for børn, unge og voksne er også repræsenteret med den skarpe og tankevækkende forestilling om Mobning, som spilles på festivalens to første dage.
Der er lagt op til nogle unikke, festlige og underholdende dage i selskab med kreative mennesker, som brænder for det! Det er underholdning med noget på hjerte, og vi glæder os til at se dig.

Mobbedreng - En forestilling set gennem ofrets øjne
Mobbedreng fortæller om drengen Palle der går i 5. klasse. Palle er en ganske almindelig dreng, undtagen når han er i skole.

Den almindelige dreng forandres, når han går ind på skolen. De næste mange timer er han dømt til at være Palle-pis, tykke-Palle, den fede nar, og og og… Palle går i 5. klasse og er offer for mobning...

Med skarp og underholdende tone spilles den klassiske historie om mobberen og ofret.
Forestillingens vigtigste værktøjer er forargelse og humor, men samtidig er det vigtigt, at understrege, at dette er en forestilling uden brug af løftede pegefingre eller moralske budskaber.

Medvirkende: Thomas Nielsen og Peter Christensen
Forestillingen er optaget på undervisningsministeriets antimobbeportal
www.sammenmodmobning.dk som et led i den landsdækkende kampagne mod mobning.

www.komediehuset.dk