Eventkalender

Print

Info

Og musikken er af Bent Fabric

Visens Venner København

Søn 22 Sep KL 15:00 EntrÉ 75 KR / MEDL 40 kr
Billetter sælges i døren.


Visens Venner København indleder sæson 2019/2020  med at præsentere:

Musikken er af Bent Fabricius- Bjerre

Denne koncert er en hyldest til komponisten, som til december fylder 95 år. 
Selv kalder han sig "underholdningsfabrikant". 

Foruden film-, TV-, kendings-, salme-, musical-, revymelodier og jingles, har hans alsidighed ført til samarbejde med tidens unge kunstnere, og senest har han vist sit talent som filmskuespiller i rollen som sur gammel mand. Udover at komponere har han været vært i TV-programmer og konferencier i Glassalen i Tivoli. Verdensberømt blev han i 1962, da han hittede i USA med "Alley Cat".

Alle melodier i denne to-timers koncert er komponeret af Bent Fabricius-Bjerre, som gennem et langt liv har beriget os med et væld af dejlige melodier. Teksterne er forfattet af en lang række af Danmarks bedste tekstforfattere, f. eks. Ida & Bent From, Klaus Rifbjerg, Henrik H Lund, Halfdan Rasmussen og mange flere.

Dørene åbnes kl. 14.30, og det kan betale sig at ankomme der, idet pianisten Jørgen Aagaard spiller en række af de kendte melodier, som ikke er forsynet med tekst, så som Matador, Olsenbanden m.fl.

I programmet medvirker: Jørgen Aagaard, Leif Larsen, Arne Mørch, Jørn Schlichting, Ragnhild Dissing, Lillian Irlind, Marianne le Dous, Tom Løhr, Anders Gade, Vibeke Bonné, Ivy Parsbæk, Hanne-Rikke Madsen, Annmari Sol, Joan Krøier, Annette Gregersen, Karl Johan Spottag 

Visevært: Annmari Sol